Forholdet mellem USA og Kina er sendt til optøning. Tre uløselige konflikter kan hive dem tilbage i dybfryseren

Det kaldte mødet for »ærligt, indholdsrigt og konstruktivt«. Men det viste også, hvorfor verdens mægtigste lande ikke kan forsones. Under overfladen lurer den simrende konflikt konstant. I denne uge var USAs nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, i Beijing for at møde sin kinesiske modpart, udenrigsminister og særlig kinesisk topdiplomat Wang Yi. Derefter mødtes han forleden – meget overraskende – med Kinas præsident, Xi Jinping. Det hele foregik i Beijing, og det er første gang i otte år, at en amerikansk national sikkerhedsrådgiver er i Kina. Det sker som en del af et hidtil hemmeligholdt initiativ, som Financial Times afdækkede i søndags, hvor årelange, systematiske og lyssky forhandlinger har muliggjort dialog mellem de to rivaler. Nu tyder alt på, at Sullivans netop overståede besøg vil føre til en telefonsamtale mellem USAs afgående præsident, Joe Biden, og Xi Jinping. Sker det, vil det formentlig være sidste gang, de to taler sammen, før det amerikanske præsidentvalg. Men hvad skal det altsammen til for? Og så lige nu? For USA tyder meget på, at Sullivans rejse handler om at sige klart til Kina, at indblanding i det amerikanske valg er en rød linje. Men det var en detalje. Det overordnede tema var et andet: Et forsøg på at stabilisere og afspænde landenes forhold. »Vi mener, at konkurrencen med Kina ikke behøver at føre til konflikt eller konfrontation,« sagde Jake Sullivan kort før han forlod Beijing. »Forholdet mellem Kina og USA har oplevet op- og nedture,« lød det fra Kinas udenrigsminister, Wang Yi. Landene skal finde »den rette vej«, så de kan »sameksistere«, tilføjede han. Det er positive toner i en urolig verden. Men selvsamme møde satte også spot på tre geopolitiske problemer, der umuliggør en egentlig forsoning, og peger på det opgør, der venter forude. Det mistænksomme samarbejde: Støtten til Rusland Det første punkt er det russisk-kinesiske forhold. Et forhold, som ikke alene er varmt, men er blevet stadigt stærkere. Hvad der i februar 2022 begyndte som en kinesisk-russisk aftale om at yde modstand mod USAs indblanding i andre landes »interne affærer«, har i dag udviklet sig til tæt samarbejde, særligt på det økonomiske plan. Eksempelvis kommer 90 procent af Ruslands højteknologiske import i dag fra Kina, lyder et estimat fra tænketanken Carnegie Endowment. Det trodser ikke blot de vestlige sanktioner mod Rusland. Det øger Ruslands mulighed for at føre krig, mener USA. Det er et åbenlyst problem for enhver ven af Ukraine, men i særdeleshed for Washington. I Kina taler man om Ruslands »legitime« sikkerhedspolitiske bekymringer i samme åndedrag, som man kritiserer USAs »hegemoni«. Det skal omstyrtes, mener både Beijing og Moskva. Også NATO er i stigende grad mål for kinesisk kritik. Det ligner begyndelsen til en ny, sikkerhedspolitisk akse, og USA kan ikke sidde udfordringen overhørig. Under topmødet »understregede Jake Sullivan bekymringerne over Kinas støtte til Ruslands forsvarsindustrielle base og dens indvirkning på europæisk og transatlantisk sikkerhed«, lød det ifølge det amerikanske mødereferat. »USA bør ikke skubbe ansvaret over på Kina eller ty til ulovlige ensidige sanktioner,« lyder det i det kinesiske modsvar, der er en stikpille til USA, der har indført stribevis af sanktioner mod kinesiske og russiske selskaber. Så længe krigen raser, Kina samarbejder med Rusland, og USA støtter Ukraine, vil uenigheden kun vokse. Det er en uløselig uenighed. De voldsomme provokationer: Det Syd- og Østkinesiske Hav Den anden uenighed er forholdene i det Syd- og Østkinesiske Hav. To områder, der begge omkranser Kina mod øst, og hvor både Kina og USA har enorme interesser på spil. Det Sydkinesiske Hav strækker sig fra Kina og helt til Filippinerne. Her gør samtlige lande, der ligger ved havet, markante territoriale krav. Ingen gør dog så store krav som Kina, der forsimplet sagt vil have havet for sig selv. Ikke alene på grund af den gas og olie, der ligger på havbunden, men også fordi det er et strategisk vigtigt område: En tredjedel af verdens samlede skibsfart færdes her, oplyser FN. I årtier har Kina og nabolandene lagt arm om territoriet, men aktuelt er situationen omkring de voldsomme sammenstød mellem Kina og Filippinerne eskaleret. Det er særligt interessant, fordi Filippinerne er USAs allierede. I denne uge har flere påsejlinger af filippinske og kinesiske skibe fundet sted. Det førte fredag til en dyster melding fra Kina: Filippinerne skal »omgående« trække sig fra det område, der er kendt som Sabina Shoal. Ellers har Kinas tålmodighed »sine grænser«, lyder det fra den kinesiske regering. Frygten for kamphandlinger, der kan føre til krig, diskuteres åbent blandt analytikere, Berlingske orienterer sig iblandt. De frygter, hvad der så vil ske. For USA har en forsvarspagt med Filippinerne og risikerer at blive suget ind i en potentiel krig. I det Østkinesiske Hav gælder samme dynamik. Her har USA et stort antal baser hos sine allierede i Sydkorea og Japan. Et særskilt problem er truslen fra Nordkorea, som har et godt forhold til Kina, men også Kina i sig selv har store uenigheder med USAs venner. Det gælder særligt Japan. Uenighederne koncentrerer sig om øgruppen Ryukyu, som Kina gør delvist krav på. I farvandet nær Japans sydlige flanke er militærøvelser, provokerende sejladser og dristige flyvninger en hverdagsbegivenhed. I denne uge så vi, hvordan Kina har vist sig villig til at skrue op for blusset. Det skete, da et kinesisk overvågningsfly mandag krænkede det japanske luftrum nær den japanske ø Kyushu. Det er første gang nogensinde, at et kinesisk fly har gjort noget sådant. Japan har protesteret højlydt, mens Kina efterfølgende har forsøgt at bortforklare hændelsen. Samtidig har Japans regering påpeget, at kinesiske flådefartøjer også har befundet sig tæt på flere af de omstridte Ryukyu-øer. Samlet tegner det et billede af et Kina, der udviser voksende villighed til at teste sine naboer, og set fra et kinesisk perspektiv kan det være nødvendigt. For USAs alliancer i regionen bliver stadigt mere tætte. »Et lands sikkerhed skal ikke bygge på andre landes usikkerhed,« sagde Wang Yi under sit møde med Jake Sullivan, hvorefter han direkte italesatte situationen i regionen. »USA bør ikke skade Kinas suverænitet og territoriale integritet.« USA skal ikke støtte og hjælpe Filippinerne, mener Kina, hvortil USA kom med et klart modsvar og »udtrykte bekymring over Folkerepublikken Kinas destabiliserende handlinger«. Farvandet er lumsk, og der er ingen løsning i sigte. Den altoverskyggende trussel: Taiwan Både Kinas venskab med Rusland samt situationen i de to have blegner dog ved siden af den tredje uenighed. Taiwan. Ifølge Financial Times' samtaler med amerikanske topdiplomater og politikere er det uden sammenligning det emne, hvor Kina og USA står længst fra hinanden. Det er ret tydeligt hvorfor. På den ene side står Kina, der gør krav på Taiwan, trods øen i dag har udviklet sig til et demokrati, der i praksis har selvstyre og de facto selvstændighed. Kina vil have en »fredelig genforening«, men truer i sidste instans med at bruge militære midler. På den anden side står USA, der sælger store mængder krudt og kugler til taiwanerne og har et tæt samarbejde med øen. Det til trods for at Taiwan formelt ikke er anerkendt som et land. De fleste analytikere forventer derfor, at USA også vil hjælpe Taiwan i tilfælde af krig. Det vil Kina ikke acceptere. Kina holder løbende militærøvelser i Taiwans farvand På mødet gentog Wang Yi sædvanen tro, »at Taiwan er en del af Kina, og at Kina uundgåeligt vil opnå genforening«. Han sagde: »Taiwans uafhængighed udgør den største risiko for fred og stabilitet på tværs af Taiwanstrædet. USA bør gennemføre sin forpligtelse til ikke at støtte Taiwans uafhængighed.« USA skal »holde op med at bevæbne Taiwan og støtte Kinas fredelige genforening«. Til det kan USA kun sige én ting: »Sullivan understregede vigtigheden af at opretholde fred og stabilitet på tværs af Taiwanstrædet,« står der i mødereferatet. Intet er altså nyt under solen, men spændingerne omkring Taiwan øges. Samlet set står det klart, at USA og Kinas forhold er lige så fastlåst i dag, som det var for en uge siden. Møderne gør reelt en forskel, for enhver form for dialog mindsker risikoen for konflikt. Men før eller siden venter et opgør på alle tre geopolitiske områder. Eller også venter en ny tid – med en ny og vanskelig geopolitisk balance. Alexander Sjöberg er Berlingskes korrespondent i Asien https://www.berlingske.dk/internationalt/forholdet-mellem-usa-og-kina-er-sendt-til-optoening-tre-uloeselige